29. juni 2010
Hej
Sommeren er kommet og amorinerne har altid gode betingelser når vejret er godt.
Esgayp to paradise var en dejlige succes og vi vil godt nok lige takke alle de glade og festlige mennesker der kom den aften, vi skal nok lave en lignende fest næste år.
I Esgayp går vi ikke på sommerferie, der vil hen over sommeren være mulighed for at deltage i cafeaftner (hver onsdag på Shonas) og vi vil være at finde ved Grøn Koncert den 15 juli hvor der også vil være afterparty på Shonas
Sidst på sommeren har vi så arrangeret en familiedag (den 21. aug. i legeland)
Nogle vil måske undre sig over at vi laver dette arrangement på samme tidspunkt som der pride i København.
Vi må indrømme at vi ikke tjekkede det da vi lavede vores arrangements kalender, og da vi blev opmærksom på det uheldige sammenflad blev vi i bestyrelsen enige om at det næppe er helt det samme publikum de 2 arrangements henvender sig til.
Så hvis vi er rigtige uheldige vil nogle af jer vælge Priden i stedet for Familiedagen og det er vi kede af men der er jo mange små og store valg her i livet !
Vores cafeaftner på Shonas om onsdagen forsætter også hen over sommeren
- vi håber faktisk at se lidt mere til dig !
Som mange sikkert ved (og kan se på deres hjemmeside) er Shonas for nylig blevet re-branded. Og det har skabt lidt undren at gay-delen ikke var med i denne re-branding. Bestyrelsen har naturligvis spurgt indtil dette og vi er blevet forsikret om at Shonas alene ville re-branded den kunstneriske side Alle de andre sider af Shonas der fungerer godt vil de meget gerne forsætte med. Og da vi i bestyrelsen også er glade for samarbejdet vil vi fortsætte og udvikle vort samarbejde med Shonas.
Vi vil opfordre vore medlemmer og gæster til at støtte op om os og Shonas,.
Inden jeg takker af for denne gang vil jeg lige nå at fortælle at vi arbejder på endnu flere fordele for vore medlemmer (rabat ordninger og medlemsfordele i andre foreninger)
Men det kommer vi tilbage til når det er faldet på plads.
Jeg håber du får en god og kærlig sommer
Karsten
19. maj 2010
Hej Alle
Så fik vi sat gang i årets aktiviteter. Det var dejligt at se det store fremmøde
på Shonas ved vores præsentation den 21. april.
Der har også været dejligt at opleve at mange kommer forbi om onsdagen
på den Shonas til vores cafe-aftner. Det håber vi vil fortsætte.
Billetterne til Grand Prix aftenen på Shonas er nu frigivet og det går vist rigtig godt med
at sælge dem, der er kun 40 billetter så det er bare med at få bestilt/betalt.
Der kommer en lækker buffet fra Dronning Louise,
der vil være Melodi Grand Prix på stor skærm, konkurrencer og præmier.
Og senere vi DJ spille alle tiders GrandPrixMusik.
Vi håber at se rigtig mange af jer til denne forrygende aften.
Husk også at kryds af i kalenderen allerede den 19 juni
hvor den store ES`GAY´P to paradise fest finder sted.
Karsten
18. april 2010
Hej medlemmer og venner
Så kom vi endelig frem til dagen hvor vi vil løfte sløret for hvad det kommende år vi byde på af arrangementer. Møde hele bestyrelsen på Shonas i Frodesgade onsdag den 21. april kl 20
Her vil vi vise os selv frem og præsenterer vore tanker for jer.
Vi har bagt og lavet kaffe så håber at se mange af jer.
Karsten
Marts 2010
Kære læser
Så er der en ny bestyrelse sat sammen og vi har haft vort første møde. Patrick var den eneste fra den tidligere bestyrelse der ønskede at fortsætte, men han er absolut ikke alene. Hele 6 nye(gamle) bestyrelses medlemmer, og et helt nyt bestyrelsesmedlem følger ham ind i det nye år.
Så det er ”gamle” kendte kræfter, sammensat på en ny måde der tager arbejdshandskerne på og giver jer et nyt EsGayP.
Lad mig dog understrege at ingen af os vil ændre helt vildt på den glimrende måde som den afgående bestyrelse drev foreningen på.
Hele den nye bestyrelse har et stort hjerte for foreningen og mener eksistensen og tilstedeværelsen er en væsentlig faktor.
Den første tid for en ny bestyrelse er lidt forvirret, vi skal ha en masse praktiske ting overleveret fra den afgående bestyrelse og have rollerne fordelt mellem os.
Vi håber selvfølgelig på at vore medlemmer og brugere vil have forståelse for hvis tingene ikke lige er faldet på plads og fungerer som det plejer, vi skal nok gøre vort bedste for at holde foreningen i gang.
Ris, ros, kritik og MEGET GERNE gode ideer er vi helt vilde med at hører fra vore venner, medlemmer og brugere så hvis du har ideer du gerne vil arbejde med er du velkommen til at kontakte mig, eller en anden fra bestyrelsen.
Velkommen til et nyt EsGayP år.
Esgayp og Stop Aids er igang med at få oprettet et Check point sted i Esbjerg.
Vi er igang med at få politikerne med på idéen.
Check point er::
Baggrund for CheckPoint – en rådgivnings- og testklinik i Esbjerg:
Statens Serum Institut har estimeret, at omkring 1000 mennesker i Danmark sandsynligvis går rundt og er hiv-smittede uden at vide det (kaldet ”mørketallet). En del af disse får først stillet diagnosen hiv på det tidspunkt, hvor de udvikler symptomer på aids. Samtidig foregår til stadighed ny-smitte fra personer, der må formodes ikke at være bekendt med, at de er hiv-smittede. Nogle af disse er selv ny-smittede og dermed særligt smittefarlige.
Med de gode behandlingsmuligheder af hiv-infektionen er der i dag ingen saglige grunde til ikke at lade sig teste for hiv, hvis man har haft usikker sex med risiko for hiv.
Hiv-opgørelsen 2007 ugivet i uge 44 – 2008 fra Statens Serum Institut viser, at 12 % af de nykonstaterede hiv-tilfælde i 2007 – svarende til 37 personer – var bosat i Syd- og Vestjylland. I 2007 havde Syd- og Vestjylland den næststørste andel af nykonstaterede hiv-tilfælde efter København.
Formål for CheckPoint/Esbjerg:
Der er i hele Danmark – herunder Esbjerg – brug for at udvikle nye indsatser, der kan nedbringe ”mørketallet” ved tidligere og mere systematisk at tilbyde test til personer i risiko og dermed finde ny-smittede hurtigere. Nytten er:
• dels en helbredseffekt for den enkelte ved at kunne sætte ind med relevant behandling af de fundne smittede inden udvikling af svær og nogle gange uafvendelig sygdom og
• dels en forebyggelseseffekt ved at tilbyde en rådgivning, der vil understøtte en adfærdsændring hen imod konsekvent sikker sex samt
• en øget kontaktopsporing.
Målgruppe for CheckPoint/Esbjerg:
Målgruppen for CheckPoint/Esbjerg er borgerne i Esbjerg Kommune med særligt fokus på de personer, der er eller har været i risiko for at være hiv-smittede (kaldet risikogrupper), dvs. mænd, der har sex med mænd (msm), borgere af anden etnisk herkomst, stofmisbrugere (IVDU) og prostituerede.
Indhold i CheckPoint/Esbjerg:
• Etablering af CheckPoint/Esbjerg fx i tilknytning til Seksualvejledningsklinikken. Samt rekruttering og uddannelse af to rådgivere.
• Kraftig opfordring til potentielt hiv-smittede borgere om at lade sig teste hurtigere og mere regelmæssigt – fx gennem målrettet kommunikation til risikogrupperne.
• Fortløbende rådgivnings- og kvik-test-tilbud til borgerne i Esbjerg Kommune – med fokus på risikogrupperne
STOP AIDS som samarbejdspartner til Esbjerg Kommune
STOP AIDS har siden 2006 drevet rådgivnings- og testklinikken CheckPoint i samarbejde med Københavns Kommune. (Se vedlagte evaluering)
Fra CheckPoint/København har STOP AIDS opnået følgende:
• Erfaring med at etablere og drive en rådgivnings- og testklinik
• Dybdekendskab til risikogrupperne
• Kompetence til at nå ud til risikogrupperne
• Erfaring med at styre et tværinstitutionelt projekt
Desuden har STOP AIDS et veludviklet netværk til lokale homo-foreninger i Region Syddanmark.